setsket2024

Set og sket 2024

12.10.24 skrevet af Teddy

Vi fik ikke spillet krolf i dag eller i onsdags, og nu er sæson 2024 slut. Måske vil der som noget nyt for klubben, blive spillet indendørs krolf i vintersæsonen.


05.10.24 skrevet af Teddy

Det viser sig at vi har tilladelse til at spille helt frem til lørdag d. 12. oktober. Men med en vejrudsigt der melder om regn i den kommende uge, er det ikke sikkert vi får spillet mere i denne sæson.


01.10.24 skrevet af Teddy

Nu er der kun potentielt 2 dage endnu, hvor vi kan spille krolf i Fælledparken, i denne sæson. Det er onsdag d. 2. oktober og lørdag d. 5. oktober. Lad os håbe at vejret er til det.

Nogle af klubbens medlemmer har ytret ønske om at spille indendørs krolf i den kommende vintersæson. Det vil så foregå i samarbejde med ældresagen.


07.09.24 skrevet af Teddy

Så blev det tid til at afholde klubmesterskab 2024.

9 medlemmer mødte op for at spille om pokalen, 6 gik videre til semifinalen, og 3 kom i finalen.

Finalen var en tæt kamp langt hen ad vejen, men én skilte sig ud ved at lave hele 3 hole in one. Dette års klubmester blev Lis, som har været klubmester 3 gange før.

Vil du se resultaterne KLIK HER.

Se billeder KLIK HER.


02.09.24 skrevet af Freddy

Jeg er blevet opfordret til at lave en udregning over hvem der vandt de forskellige kampe  i dysten mod ældresagen.

Den er hermed lavet KLIK HER.


24.08.24 skrevet af Teddy

Turneringen mod Ældresagen er blevet afholdt i dag.

Der var hele 9 medlemmer fra vores klub og 8 medlemmer fra deres klub, som mødte op for at spille.

Vi spillede 2 runder hver især på vores bane og 2 runder hver især på deres bane.

Der var en god stemning, og alle så ud til at hygge sig.

Resultaterne fra vores kampe bliver beregnet og fremlagt i den kommende uge.

KLIK HER for at se resultaterne.


07.08.24 skrevet af Teddy

Vores bane er blevet booket til et krolf arrangement lørdag d. 14. september kl. 14.00.


03.08.24 skrevet af Teddy

I dag har vi lavet en aftale med Ældresagen, om at spille turnering mod dem, lørdag d. 24. august kl. 12.00.

Markeringspløkkerne ved starten af bane 3 er fundet, og har altså slet ikke været forsvundet.


31.07.24 skrevet af Teddy

Kun 3 spillere mødte op i dag kl. 16 for at spille krolf, på denne solskinsdag. Vi fik spillet 3 spil, og så havde vi fået nok.

Kommunen havde slået græs, så banerne var ikke så markerede som de plejer at være.

På bane 3 var markeringspløkkerne til starten af banen forsvundet. Vi mistænker at de er fjernet af kommunen i forbindelse med græsslåningen.


27.07.24 skrevet af Teddy

Vi har i dag aftalt at afholde klubmesterskab d. 7. september fra kl. 11.00.


20.07.24 skrevet af Teddy

7 medlemmer mødte op i dag og spillede 4 spil krolf, på en rigtig sommerdag, varm og solrig.

Der blev sat nye markeringspløkker på bane 11, så vi igen kan finde starten af banen. Og så er der ved at blive lavet ændringer på hvilke statistikker der slås op på statistik-siden, så der vil gå noget tid, inden den bliver opdateret igen.

Vi kom frem til at kun 2 medlemmer kunne møde op på onsdag, så derfor er spillet aflyst onsdag d. 24. juli.


17.07.24 skrevet af Teddy

Spillet er igen i dag aflyst, pga. en vejrudsigt som melder om regnvejr.

Vi er nød til at tage beslutning om aflysning ud fra vejrudsigterne, selvom de måske ikke holder stik. I dag er et eksempel på at det måske holder tørt, på trods af en vejrudsigt med regn.


13.07.24 skrevet af Teddy

Så kom der masser af regn. Spillet i dag er aflyst pga. vejret.


10.07.24 skrevet af Teddy

Med forskellige vejrudsigter, en som sagde at der ville være regn med opklaring ved 14-15 tiden, og en som sagde at der først ville være opklaring kl. 17, satte vi os for at spille fra kl. 16.

Det viste sig at regnen begyndte for alvor ved 15 tiden, og stoppede lige omkring kl. 16.

Vi fik spillet 3 spil, og havde en hyggelig eftermiddag.

Ved bane 11 kunne vi ikke finde markeringen for starten af banen, så enten er markeringspløkkerne bare tilgroet, eller også er de fjernet.


22.06.24 skrevet af Teddy

Der var mange som valgte at møde op i dag, hele 9 personer var frisk på at spille krolf, til trods for det overskyede vejr, som var præget af støvregn en stor del af tiden.

Vi fik besøg af 2 spillere fra Thailand, Jan og Denn, som er på besøg i Danmark, og et potentielt nyt medlem, Tuborg, spillede med, hvilket var første gang han har spillet krolf.

Vi forventer at der spilles igen næste lørdag.


19.06.24 skrevet af Teddy

I dag var vi hele 5 fremmødte, og vi havde en god og hyggelig spilledag.

Der blev snakket om, at arrangementet i lørdags blev afviklet, trods regnvejr, og at

der ikke blev spillet i onsdags. Så vidt jeg kunne forstå, er der én som gerne vil spille med os, så det kan være, at han møder op en af de kommende spilledage.

Vi er i dag kommet frem til at vi ikke spiller næste onsdag, d. 26. juni.

Men hvis vejret er til det, så spiller vi på lørdag.


08.06.24 skrevet af Teddy

Det har været forrygende vejr hele maj måned, og frem til i dag, hvor der omkring kl. 13 var dryppende regn, som dog hurtigt klarede op, så det blev til en god spilledag.

Vi var kun 3 som mødte op, deriblandt var Wivi som har spillet med os 2 gange nu.

Wivi har ytret ønske om at melde sig ind i klubben, og er selvfølgelig velkommen.

På onsdag d. 12. juni er det aftalt at der skal spilles, men det skal siges at kun Freddy og Lis har hulflag, og kan ikke møde op på dagen, så der vil altså mangle flag.

Det er bemærket at der er forsvundet en pløk ved starten af bane 7.


07.06.24 skrevet af Teddy

Vi er blevet inviteret til Hornbæk Open, hvor der spilles krolf, og serveres grillmad.

Det foregår Sankt Hans aften, søndag d. 23. juni. Se flere detaljer i mail fra Jane.


22.05.24 skrevet af Teddy

De næste 2 onsdage, d. 29. maj, og d. 5. juni, skal i ikke regne med at kunne spille krolf, da der ikke er nok til at spille, og ingen som kommer med hulflag.

Onsdag d. 12. juni er det aftalt at Jane, Tina og Roland kan spille, så mød gerne op der. Husk at melde afbud til Jane, hvis nogen af jer alligevel ikke kan spille den dag.


14.05.24 skrevet af Teddy

Vores bane er blevet booket af en gruppe som gerne vil spille krolf d. 15. juni.

De har lejet banen fra kl. 13.30.

Medlemmer kan godt møde op og spille på dagen, men skal tage hensyn til gruppen, som har førsteret.


04.05.24  skrevet af Teddy

Så er vi endelig startet op med sæson 2024. Kom og prøv at spille krolf.

Normalt begynder sæsonen fra d. 1. april, men pga. nattefrost har vi udsat det til i dag, d. 4. maj.

Vi spiller lørdage fra kl. 13.00, og onsdage fra kl. 16.00.

Om lørdagen medbringer vi op til flere køller og kugler som kan lånes hvis du vil prøve et spil med os. Og om onsdagen har vi som regel en enkelt ekstra kugle med, så der kan du også spille med os.